Spirulina - Den blågrønne super-alge

Spirulina - Den blågrønne super-alge

Spirulina har været højt besunget som en såkaldt superfood i en årrække efterhånden, og bliver ofte fremhævet på blandt andet de sociale medier. Men hvad er Spirulina egentligt, og hvorfor bør du overveje at gøre det til en del af dit daglige fødeindtag? 

Nedenfor kan du læse lidt om de mange sundhedsfordele der er ved et dagligt indtag af Spirulina, og finde links til nogle af de mange studier som ligger bag lovprisningerne.

  1. Fantastisk ernæringsprofil
    Set i et mikroskop er Spirulina en lille spiralformet organisme (heraf navnet) der tilhører cyanobakterie-familien. Dermed tilhører den en af de simpleste former for liv på jorden, men har alligevel én af de absolut bedste ernæringsprofiler. Spirulinas indhold af protein kan udgøre op til 65% af vægten og er sammensat af alle de essentielle aminosyrer. Det er derfor den bedste og mest komplette kilde til vegetabilsk protein, hvilket gør Spirulina til et fantastisk tilskud til folk der ønsker at leve vegetarisk eller vegansk (Bourges et al. 1971) 
    Næringsindhold for en teskefuld Spirulina (ca. 7 gram):
    Kalorier: 20 kcal Protein: 4,02 gr
    Kulhydrat: 1,67 gr Fedt: 0,54 gr
    Calcium: 8 mg Jern: 2 mg
    Magnesium: 14 mg Fosfor: 8 mg
    Kalium: 95 mg Sodium: 73 mg
  2. Sund Tarm
    Da cellevæggene i Spirulina ikke består af hårde ufordøjelige fibre, er de nemme at nedbryde for tarmen. Et studie har påvist at et dagligt indtag af Spirulina er med til at holde vores tarm i balance, og endda styrker tarmen gennem den naturlige aldringsproces der finder sted når vi bliver ældre (Neyrinck et al. 2017). 

  3. Sænker kolesterol
    Et meta-studie fra 2016 (Serban et al. 2016) viser at Spirulina har en positiv effekt på blodets indhold af lipo-proteiner, hvilket i daglig tale er kolesterol. Studierne bag meta-analysen viser at et dagligt indtag af Spirulina gav et fald i forsøgspersonernes totale kolesterol, og endvidere ændrede forholdet mellem det “gode” kolesterol HDL og det “dårlige” LDL. Andelen af HDL steg, hvorimod mængden af LDL faldt i blodet.

    Et græsk studie udført på Kreta i 2013 (Mazokopakis et al.) understøtter den konklusion. Her så man at et dagligt indtag på ét gram Spirulina, førte til et signifikant fald i blodets indhold af det skadelige LDL-kolesterol. Ét gram Spirulina er den mængde der er indeholdt i en daglig dosis af endobio Green Heart

  4. Lavere blodtryk
    Ud over kolesterol er blodtrykket en anden stor risikofaktor for hjertekarsygdomme. I et studie fra 2007 (Torres-Duran et al.) undersøgte man effekten af et dagligt indtag af 4,5 gram Spirulina på blodtrykket. Efter bare seks uger fandt forskerne, at det daglige Spirulina-indtag gav et signifikant fald i både systolisk og diastolisk blodtryk.  

    Spirulina har derved en positiv indflydelse på begge de høj-risikofaktorer der er involveret i udviklingen af hjertekarsygdomme. 

  5. Anti-inflammatorisk og anti-oxidativ
    Vores cellers DNA-materiale udsættes konstant for påvirkninger der fører til små skader på cellerne. Disse oxidative skader er involveret i en række sygdomstilstande som kræft og kronisk inflammation. De to stoffer der giver Spirulina sin særlige blå-grønne farve, er det høje indhold af klorofyl (grøn) og det mindre almindelige phyco-cyanin (cyan-blå). Begge stoffer indgår i plantens fotosyntese og fungerer samtidigt som meget effektive antioxidanter i menneskekroppen. Herved kan et dagligt indtag af Spirulina hjælpe med at bekæmpe kroppens frie radikaler og dæmpe produktionen af inflammatoriske cytokiner.